Vi har vel altid hørt, at blandinger er sundere end racehunde? Det skal nok passe for enkelte racer, men det passer slet ikke generelt!
Det er for mig indlysende, for når man ved hvor mange hunde man kasserer i avl p.gr.a. en genetisk fejl i racehunde, så arbejder man jo indlysende for en sundere hund. Desuden kan man følge racehundes forfædres gener på diverse kennelklub sider. I Danmark skal man desværre være medlem, ellers kan man ikke komme ind og se de mange resultater på deres Hundeweb. De andre nordiske lande har åbne databaser, så man kan følge hundene bagover i slægten der.
Blandinger bliver ikke registreret nogen steder, ej heller undersøgt for syge gener, så de får lov til at give eventuelle syge gener videre til deres efterkommere.

Men nu er det ikke længere en påstand, for nu er over 100.000 hunde undersøgt for kendte genetiske defekter, over 80.000 af disse var blandinger.

Harald har oversat et gigantisk værk, lavet netop om dette, som I kan læse her. Jeg har ikke oversat til dansk, men jeg er sikker på du nemt kan læse norsk. :) Må dog sige, at det er lidt tungt stof, så det er nok ikke velegnet til godnat-læsning....
God fornøjelse!

...............................oooooooooo00000000000oooooooooo...................................

Gener spiller en rolle i adferdsforskjeller mellom hunderaser

At gener spiller en rolle i hundenes adfærd ved vist alle hunde folk? Bare tænk på hyrdehunde, jagthunde, vogterhunde, selskabshunde og hvad har vi, - generne ligger parat i hunden, det er bare at hente den frem.

Men generne betyder også noget for temperamentet på den enkelte hund i alle racer og blandinger! På godt og ondt! Det må vi som opdrættere aldrig glemme! Men selvfølgelig kan man ikke altid forudsige, hvad der kommer ud af en parring, da man ikke alene avler på de to forældre dyr, men også på alle dem, der ligger bag.
Jeg lærte på et tidligt tidspunkt hvor meget opdrætteren betød for hundenes temperament. Jeg havde parret to hunde, vores dejlige tæve med en import, som jeg faktisk ikke kendte, - men der var ikke mange valgmuligheder den gang, hvis man ikke ville indavle. Der kom 12 fine hvalpe ud af den parring, 9 hanner og 3 tæver. Jeg fik dem solgt fint alle 12, - men efter 2-4 år begyndte der at komme meldinger ind om temperaments problemer, - de første kunne være et tilfælde eller ejerne, men efterhånden som halvdelen af hundene faktisk udviste problematisk adfærd, ja så måtte fejlen jo ligge i generne!! Det er ikke nogen rar oplevelse, - men den var lærerig!

Det kan du læse meget mere om her, hvor Harald også har oversat en interessant undersøgelse: